Grænsesag: Grænserne omkring Danmark og sikkerheden ved dem er en international sag. På trods af Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti forsat agiterer for det modsatte, står vi ikke længere i en situation, hvor fremmede styrker truer lige netop de danske grænser. Kriminaliteten, menneskehandel og skattesnyd over grænser er et internationalt anliggende – lige sådan er grænser.
Pia Kjærsgaards brug af spalteplads i Politiken for at gå i rette med de involverede parter er helt utilstedelig. At den danske befolkning i Nordslesvig melder ud, at de vil skamme sig over en grænsekontrol i et område, der er kendetegnet ved grænsekrydsning, er ikke småting. At EU melder ud, at en grænsekontrol med politikontrol og mandsopdækning 24/7 ikke findes lignende i EU, er ikke småting. Og at sagkundskaben melder ud, at grænsekontrollen højst sandsynligt ikke vil være i overensstemmelse med international ret, er ikke småting. Danmarks internationale engagement – også i EU – er ikke småting.
Danmark tilsluttede sig som bekendt ved EF-afstemningen i ’72 med overvældende flertal hvad, der siden udvikledes til det frie marked og den fri bevægelighed, vi kender i dag. Man må som borger såvel som politiker på Christiansborg respektere folkets vilje – også beslutninger, der ligger langt tilbage. Det skader i hvert fald ikke demokratiet.
At Dansk Folkepartis syn på EU er sort og hvidt bør ikke overrasker nogen: enten har vi absolut ingen grænser eller nationalitet og er en del af de såkaldte Europas Forenede Stater. Eller også murer vi os inde bag hegn og paskontrol og toldere i vores egen lille klokke som Kongeriget Danmark. Hvad Dansk Folkeparti ikke forstår er, at nationalstaten Danmark lever og udvikler sig på grund af internationale organer som EU – ikke på trods af. Og at Danmark kan forsætte med at have et dansk sprog, en dansk kultur og et dansk pas, selvom vi er en del af EU.
Det er nok fordi, jeg nu engang er internationalist. Og det vedgår jeg mig gerne. Jeg mener, at det er min pligt at sikre, at det land, jeg bor i, er en stærk stemme og drivkraft i det internationale samfund. At Danmarks internationale engagement ikke skal være på et minimumsniveau. At vi ikke skal være på grænsen af de internationale konventioner og aftaler men langt foran dem. At vi skal trække fremad og lære verden, at Danmark kan stå for frihed, tolerance og frisind.
Vand løber derhen, hvor det skråner – at indføre grænsekontrol og melde sig ud af EU er et skråplan, der kun vil hæmme Danmarks omdømme. Der er tale om, at vi som et lille land må bruge andre ord end hegnspæle og politihunde. At vi skal være det land, der trækker EU ud af de mange fejlgruber, projektet nu engang har. At vi skal turde være et foregangsland. Dét, er en national forpligtelse. Sådan er det.
Den anden side af sagen - Pia Kjærsgaards indlæg i Politiken: http://politiken.dk/debat/ECE1303512/bland-dig-udenom-ambassadoer/
