fredag den 18. marts 2011

"Jeg har to børnebørn, den ene er et år, den anden er tre. Hver dag har jeg sagt til dem, at de en dag – om Gud vil – kommer til at leve deres liv i frihed. Det har jeg ikke gjort i mere end 40 år" - libyer ifølge politiken.dk
Citatet og billedet taler for sig selv - endelig kom verdenssamfundet og FN ind i kampen.

tirsdag den 15. marts 2011

Ind i kampen!

"You can't separate peace from freedom because no one can be at peace unless he has his freedom" - Malcom X
Kampen for frihed i Libyen er i de seneste par dage drejet ind på et uhyggeligt spor, hvis man tilhører de, der ønsker Gaddafis fald. Byerne på grænsen til Tunesien er nu igen (angiveligt) faldet i regerings- og lejetroppernes bloddryppende kløer, mens oprørerne nu forskanser sig på den østlige kyst. Den sidste hindring for at nå oprørernes højborge er havnebyen Ras Lanuf, der har været i oprørernes hænder i noget tid, men som af flere internationale medier (CNN, BBC) nu bliver beskrevet som værende domineret af tropper loyale over for regimet.

Tiden rinder ud for oprørerne og demokrati-bevægelsen.

Hvor er FN henne i hele det her? Hvad sker der med flyveforbuddet? Det, som oprørerne har brug for, er at kunne kæmpe på lige fod mod Gaddafi - på nuværende tidspunkt får han fløjet lejesoldater ind som forstærkninger i kampen FOR IKKE AT GLEMME at folket er rædselsslagne pga. brugen af luftvåben imod dem. FN skal skride til handling.

Danmark har (heldigvis) erklæret sig klar til at hjælpe med 4 F-16 fly. Nu skal resten af verdenssamfundet ind i kampen. Arab League har givet deres godkendelse. De har endda smidt Gaddafi ud af selskabet. Frankrig har anerkendt oprørernes råd som den reelle regering i Libyen. Nu er det op til FN!

Hvad kan du gøre: støt op om de mange facebook-støttesider. På nogle er der links til aktioner eller indsamlinger. Skriv en status, hvor du gør folk opmærksom på Gaddafis vanvid. Støt op om et flyveforbud!