For omkring 100 dage siden rasede den varme kartoffel om de danske romaer - en sag, hvor man ramtes af forbløffelse over den manglende medfølelse med disse medmennesker. Når man tænker tilbage, husker jeg skarpeste de mange politikere, der stod i kø for at fordømme disse roma-skæbner så langt væk som muligt. Disse "udlændinge", der ifølge regeringspolitikere bevidst drager hertil for at snuppe dansk arbejde og begå kriminalitet.
Sagen om romaer er ikke ny. Faktisk havde Danmark fra 1875 til 1953 en lov, der bød romaer og andre rejsende ikke at opholde sig i Danmark. Mange blev i mellemkrigstiden derfor sendt direkte i armene på nazitysklands KZ-lejre, ofte med døden til følge. Siden har vi modtaget roma-flygtninge fra f.eks. Slovakiet. Disse mennesker ønsker bare, som alle os andre, tryghed, arbejde, glæde. Men pga. af deres accent og deres primitive måde at bo her på, samt at de måske ikke har de fornødne papirer, er der ingen sympati med disse mennesker.
Og når den manglende medfølelse endelig påtales, ja så er det fra den anden side af sundet. Godt nok pakket ind i en del juridiske begrundelser, men udtalelsen fra den tidligere svenske toppolitiker Maria Leissner giver stadig til udtryk for, at den danske regering bør tage at komme ud af starthullerne og gøre noget ved problematikken. Det har den svenske regering gjort.
Men det danske samfund har lukket øjnene i og holder sig godt og grundigt for ørene for denne problematik. Politiet arresterer og udsender. Ude af syne, ude af sind. Problemet eksporteres ud af landet, men det er der stadig. Imens fordømmer regeringen og Dansk Folkeparti den svenske regering og mener, at de svenske myndigheder skal blande sig uden om. Det svenske prædikat om racisme preller fuldstændig af, og VKO-flertallet tager end ikke kritikken til sig.
Det skær i hjertet at se på. Den danske fremmedfrygt har hver dag en direkte konsekvens for medmennesker. Uheldige skæbner, der bare ønsker sig et bedre liv. Det har skadet det danske renome. Vi er ikke længere en flok pladderhumanister, men en flok indadskuende egoister.
Man er uskyldig ind til det modsatte er bevidst. Sådan lyder det. Men alene i kraft af romaernes tilstedeværelse har de gjort sig skyldige i en slem forbrydelse. De er fremmede, de forstyrrer freden i den andedam, vi kalder det danske samfund. Sådan behøver det ikke være. Danmark kan igen vælge progressive løsninger når det gælder medmennesker. Humanisme kan være det nye sort!
