Elevplanerne og de nationale tests var det helt store emne i diskussionen, der lagde hårdt ud med at Bertel Haarder væltede sit glas med vand. Men der var ikke så meget plads til hvad der egentlig skal til for at skabe verdens bedste folkeskole - det hele gik på evaluering.
Men debatten om folkeskolen, der har været en ideologisk kampplads siden 2001, er kørt fast i en rende. Det var tydeligt at se, at vi har en gammel minister, der lever i et andet årti. Og der mener jeg altså ikke en kommende årti. Der var ingen nye ideer, ingen vision, ikke det mindste tegn på kreativitet fra Bertel Haarders side. Jo, lige at han gav Christine Antorini ret i hendes analyse af folkeskolen som den teoretiske/boglige folkeskole, der har behov for en nytænkning.
For et halvt års tids siden havde jeg den fornøjelse at undervise/lede en workshop omkring fremtidens folkeskole, eller Danmarks Folkeskole vers. 2.0, som vi kaldte det. Det var en fantastisk oplevelse, og der kom mange visionære ideer ud af den workshop. Nutidens unge, inklusive mig selv, har nemlig flere bud på hvordan vores fremtid skal se ud. Vi var alle enige om en økomisk og politisk opprioritering af den danske folkeskole!
Vores bud var klart. Folkeskolen i dag er for gammeldags, og der er derfor behov for en nytænkning. Derfor foreslog vi, i lighed med Socialdemokraternes foreslag, en helhedsskole, hvor børn og unge simpelthen går længere tid i skole. Gennemsnitligt går danske elever over hundrede timer mindre i skole end gennemsnittet i OECD-landene!! Det er rimelig vildt, og da også problematisk for den danske folkeskole. En helhedsskole, hvor praktiske fag, musik og daglig idræt indtænkes, kunne være et modsvar på ovenstående problematik.
Penge skal der også til - især hvis den danske folkeskole skal være højteknologisk. Smart-boards og individuelle computere til hver elev samt ordentlige borde/stole, individuelt indrettet til eleven er da ikke for meget forlangt. Rene og nye klasse- og faglokaler + toiletter er der også et behov for.
Et andet emne er maden. I Finland er der sund og gratis skolemad til eleverne, mens vi i Danmark har halvdyre og usunde kantiner. Indlæringen og koncentrationsevnen styrkes markant, hvis man har spist et ordentligt måltid mad. Mange elever får ikke morgenmad, og derfor bør der også være et sådant tilbud på gymnasier og folkeskoler. Gratis frugt til pauserne vil helt sikkert også kunne afspejles på indsatsen i timerne.
Det faglige indhold bør også omtænkes. Fokus ligger for meget på matematik og dansk i dag, hvilket sådan set er okay. Men når det går ud over andre fag, som f.eks. musik og sløjd er det mere problematisk. Folk lærer forskelligt, og derfor bør fagene og undervisningsmetoden også nytænkes til de forskellige læringsstile, eleverne lærer bedst gennem ved. Derudover bør fag som klassens time/konfliktløsning styrkes, kristendom bør ændres til religion, og samfundsfag skal indføres på et tidligere tidspunkt. Helt fra børnehaveklassen bør demokratiundervisning også finde sted.
Der er utrolig mange steder at tage fat - ideerne er her jo, men viljen er åbenbart gemt langt væk.
Der er behov for en ny linje i undervisningsministeriet. Uddannelser er jo vores eneste råstof her i Danmark...
